Tigers U16 QB har succes i USA

Tigers.dk har haft en snak med Carl Wagner Lübech Christensen, der i 2017 var en af Tigers U16 holdets store profiler. Sæsonen i Danmark endte med en flot sølvmedalje i U16 DM finalen. Umiddelbart efter rejste Carl til Florida, for at fortsætte på High School.

Carl, du spiller High School football i USA. Fortæl os hvor du bor og lidt om skolen du spiller på?

Jeg bor hos min værtsfamilie, 5 min fra min skole. Jeg kom til sommertræning med fodboldholdet inden skolen startede, hvor vi trænede og tog til diverse 7-on-7 tournaments. Hver dag efter skole træner vi 3 timer efter skole, og spiller kamp hver Friday Night. Skolen jeg går på er en kristen High School med kirke hver onsdag, samt bøn før og efter kampe, samt træninger.

Du bor hos en værtsfamilie, hvordan har det været at flytte ind til ”fremmede” mennesker i et fjernt land?

Det var super nemt. Min værtsfamilie tog rigtig godt imod mig. Kort tid efter jeg ankom tog vi til Key West og overnattede et par dage. Jeg bor sammen med min kinesiske værtsbror, Bill, som jeg hurtigt er blevet rigtig tæt med. Min værtsfamilie kommer til alle mine kampe og støtter mig meget. Min værtsfar fortæller mig både, hvad jeg gør godt, men også hvad jeg skal gøre bedre.

Hvor lang tid er det planen at du skal være i USA?

Jeg er ikke helt sikker endnu, men jeg kommer ihvertfald tilbage inden jeg er færdig med High School.

Du er starting QB på holdet. Hvordan har det været at spille så svær en position, som dansker i USA?

Det har været super hårdt, men også super fedt. Jeg møder normalt ind klokken 7.30 og ser film med min coach på vores modstandere indtil skolen starter 8.30. Når skoledagen er ovre 3.25, går jeg direkte til træning, hvor vi træner til 6.30. Det er sådan en normal hverdag, mandag til torsdag, ser ud for mig. Fredag er noget helt specielt. Jeg møder ind til skole, hvor vi har vores Jerseys på hele dagen i skolen. I vores lockere er der fanbreve og diverse gaver fra andre studenter på skolen. Når skolen er ovre mødes vi og spiser team-meal sammen, hører musik og kommer i game-mode. Når klokken rammer 7.00 løber vi ind på banen, hvor der sidder over 100 skrigende tilskuere, dansende cheerleaders og høj musik. Efter nationalsangen er der Kickoff og Friday Night lights er skudt igang. Mine præstationer har sikret mig en 3. plads i The Tremendous Ten.

Hvordan er det gået i sæsonen?

Vi havde trænerskifte lige før sæsonen startede, så vi havde en tough start på sæsonen, men vi kom hurtigt efter det. Vi vandt 3 af vores 4 divisionskampe, som sikrede os en plads i finalen, SSAC State Championship. Vi spillede fænomenalt godt som hold i State Championship. Vores Runningbacks løb super godt og gav os 1 touchdown. Vores kastespil klikkede perfekt i kampen. Jeg kastede 2 touchdowns. Først touchdown var en kort corner-route til min Tightend, på det andet touchdown rammer jeg min tightend som løber en fade-route for 60-yards.


Hvordan har opholdet udviklet dig som spiller?

Jeg har udviklet mig utroligt meget. Spillet i USA er meget hurtigere. Spillerne i USA er større, hurtigere, stærkere og rammer hårdere end spillerne i Danmark. Mine stats er steget meget i løbet af sæsonen. Jeg sluttede sæsonen med over 1000 passing yards. Jeg er blevet meget bedre teknisk på banen, men også meget bedre til at læse et defense.

Hvad så nu, hvor sæsonen 2017 er forbi, hvad skal der ske?

Nu hvor sæsonen er ovre står den på en masse fitness, speedtræning og QB-øvelser. Jeg træner stadig hver dag, så jeg kan blive bedre. Der er Spring football lidt senere på året, som er en lille turnering før skoleåret er ovre.

På nedenstående links kan man læse mere om Carls bedrifter på football banen i USA  i 2017:

http://www.theledger.com/sports/20171107/all-saints-wins-2nd-ssac-fcs-football-crown-tops-canterbury-in-title-game-25-14

http://www.theledger.com/sports/20171004/tremendous-10-kathleens-reston-bartlett-broke-2-year-old-record-in-50-free-at-city-meet

Friday Night Blitz, Sept. 29: Cardinal Mooney vs. Calvary Christian, Jesuit vs. Spoto