Fuld Plade

Tigers måtte i den netop overståede weekend indkassere nederlag i begge de afviklede kampe. Lørdag var NL holdet i Gentofte og måtte rejse hjem med cifrene 49 – 20, det havde ellers været en tæt affære indtil 6 minutter før tid, hvor Towers kun var foran med 7 point. Tigers var blevet forstærket af deres nye QB Isaiah Daniel Weed som kastede 3 TD og sammen med Ricky Stevens på offense var den bærende faktor til at Tigers kunne hænge på. Et Tigers hold der igen er ved at have fundet melodien.
Tigers andet hold der var i aktion var U16. U16 mødte igen de danske mestre Esbjerg og kunne bringe sig foran med 16 – 0, men Hurricanes måtte have fået en opsang, for de kunne efterfølgende sætte 30 point på scoreboardet og rejse retur til Esbjerg med sejren.
Kommende weekend starter allerede på Torsdag hvor Tigers DS hold skal en tur til Horsens. DS holdet er denne gang blevet yderligere forstærket af to Tigers koryfæer, nemlig tidligere Landsholds QB Mathias Lilhauge og Amerikanske Jon Matthews, så er man interesseret i at se nogle af de gamle drenge i aktion er det kl. 14 på Sportsvænget 2 i Horsens. Man kan også vælge at tage til Esbjerg og se Tigers U19 hold tage kampen op imod kombi holdet Hurricanes/89ers/Hawks.
Lørdag skal NL holdet igen i aktion på Tiger Field hvor de tager imod Frederikssund Oaks kl. 14. Så kom ud og se et spændende opgør og Tigers nye QB i aktion.
Inden NL kampen kan man lige nå og køre en tur til Horsens for at se noget af stævnet som Tigers U10/12/14 deltager i.
Tigers U16 hold laver Fuld Plade, når de søndag kl. 14 tager imod Triangle Razorbacks på Tiger Field for at afslutte en spændende forlænget weekend med massere af FOOTBALL.

Foto venligst udlånt af Nini Foto.