Første etape gennemført.

Så blev første etape af DHL madkasse pakningen afviklet. Mandag var 20 trofaste Tigers spillere, ledere, forældre, kærester og koner troppet op ved DHL pakke området i Mindeparken, for at pakke madkasser til de mange tusinde DHL løbere der skal i aktion de kommende dage. En dag med høj aktivitet, godt humør og ca. 5000 madkasser blev det til efter 7 timers hård arbejde. Tigers bestyrelse vil gerne takke alle jer der troppede op og gav en hånd med. Onsdag kl. 15 løber anden etape af stablen, hvor endnu en flok Tigere har meldt deres ankomst.