Hall of Fame, NL kamp og Sommer fest.

Class of 2019

Lørdag var en lang dag på Tigers Field. Hele tre arrangementer skulle nemlig afvikles. Kl. 12 var der indbudt til årets Hall of Fame arrangement hvor Jesper Elming og Andreas Illum blev optaget. Det blev et super arrangement som bekræftede at disse årlige optagelser er berettigede. Amerikansk fodbold kan bidrage med mange ting udover at dyrke sporten i sig selv. Det skaber vedvarende venskaber som kan bestå et helt liv og give et ungt menneske et holdepunkt i en en besværlig tilværelse og det var netop disse dele som skinnede igennem i lørdags ved arrangementet. Et rigtigt stort tillykke til de to nye medlemmer.


Tigers vs. Razor

Kl. 14 var det så NL holdet der tog over og det blev en tæt og spændende 1 halvleg som endte 20 – 20. I anden halvleg, så det ud til at Tigers havde overtaget i tredje qtr. da de troede at Asiah Weed havde scoret et langt TD, men en personlig fejl kaldte spillet tilbage. Herefter var det som om luften gik af ballon og Razorbacks kunne på nogle gode løb af Niko Lester hive en sejr på 41 – 26 hjem. Ikke just et ønske resultat set med Tigers øjne da det slukkede muligheden for at ende på 3. pladsen i stillingen inden playoff. Tigers indtager pt. Tigers en 5 plads hvilket betyder at wildcard kampen skal spilles på udebane. Hvis det skal blive til en hjemmekamp, kræver det mindst en sejr på mere end 14 point over AaB 89’ers den 1. September på Tigers Field. Så kom ud den første og støt NL holdet.

Sommer fest

Dagens sidste begivenhed var årets sommefest, som i år måtte holdes inde i klubhuset grundet det meget ustadige vejr. Efter en god buffet var det blevet tid til aftenens højde punkt nemlig Tigers kagebord. Ni lækre kager var blevet bagt og selvfølgelig gik der konkurrence i den. Hvem havde bag den bedste kage, så alle måtte indtage et stykke af hver og vinderen blev i år Jan Mønsted med sin lækre oste kage. Tak for en hyggelig aften.