Til Gladsaxe og retur.

Lørdag morgen og for nogle stadig nat – kl. 4.30 startede dagen for vores u10/12/14 spillere, forældre, trænere og ledere, da vi skulle til finalestævne på Gladsaxe stadion. Det var en stor dag med alle de andre danske klubber, næsten 500 ungdomsspillere, så der var rigtig gang i den. Ungerne gik til den, med kampe udenfor og på det store stadion, som altid er en extra oplevelse.

Trods en meget tidlig start på dagen, blev det en rigtig god dag med masser af smil, bold og Tigers hygge. En god afslutning på en rigtig super sæson. Ja og hvilken sæson vi har haft, det blev til en del stævner og et kæmpe stævne på hjemmebane med over 200 ungdomspillere.

Ungdoms gruppen i Tigers, har ligesom mange af de unge spillere fået vokseværk, så vi nu tæller næsten 40 medlemmer fordelt udover vores u10/12/14 hold, så der har været rigtig godt gang i træningerne og vi trænere nyder det hver gang. Nu er der en velfortjent kort pause til vi starter stærkt op igen indendørs i November, så fra alle os trænere skal lyde en kæmpe tak til alle jer spillere, forældre og ledere der har været med i 2019 sæsonen.

HC Uwe Christiansen

Billeder af Kenneth Pedersen