Stefán Númi Stefánsson

Den store Islænding kom til Tigers i starten af 2019 sæsonen og var en kærkommen forstærkning til den offensiv linje, efter at flere erfarne kræfter havde lagt udstyret på hylden eller søgt andre græsgange.

Desværre for Tigers, men en super udfordring og oplevelse for Stefan har han underskrevet sin første kontrakt i sin football karierer hos Mallorca Voltors Club de Fútbol Americano. Voltors høre hjemme i byen Palma på Mallorca og deres sæson bliver skudt igang i starten af Januar 2020. Voltors spiller i LNFA Serie A som kan sammenlignes med den danske National liga og alle modstandere ligger på det spanske fastland, hvor modstanderne bliver LG OLED Las Rozas Black Demons, Murcia Cobras, Truckers of Coslada og Fuengirola Potros i syd gruppen. Nordgruppen består af det stærke hold Badalona Dracs som har vundet mestreskabet de sidste fire år, samt Osos Rivas, Gijón Mariners, Zaragoza Hurricanes og L’Hospitalet Pioners.

Stefan har udtalt at denne mulighed ikke havde været mulig uden de fantastiske medlemmer, trænere, holdledere og hold kammerater i Aarhus Tigers, som har været Stefans anden familie i Danmark.

Aarhus Tigers ønsker Stefan alt mulig held og lykke på rejsen til sydens sol og varme, og siger tak for indsatsen i 2019 både på NL holdet og som træner for U14/12/10, hvor du også vil blive savnet.