Tigress of the Month

Vores damehold vil gerne præsentere Tigress of the Month, for at vise, hvilke seje, skøre og herlige kvinder der hver mandag giver den gas med amerikansk fodbold.

Navn: Sussi Andersen Alder: 47 år

Kort om mig: Gift med Lars Bo Andersen, sammen har vi 3 fantastiske børn, Emil på 21, Michell på 19 og Ida på 11, ældste og yngste spiller også hos Aarhus Tigers

🏈

Til daglig er jeg projektkoordinator hos TDCNET og bor i Galten. Mit hold i NFL er Dallas Cowboys

💙

Positioner: OL og DL

Derfor spiller jeg amerikansk fodbold: Jeg spiller fordi det er en fed sport, man bliver udfordret på alle punkter både fysisk men bestemt også mentalt, folk tror nok generelt at det er en stor brydekamp, men det er ren og skær teknik, hvilket gør at alle uanset om man er en lille spirrevip eller har lidt for meget på kroppen kan være med. Jeg selv hører til den sidste del af gruppen og har ingen problemer med at spille sporten, tværtimod har jeg fundet en sport hvor jeg passer perfekt ind. Så jeg vil anbefale alle jeg kender til at komme og prøve sporten.

🏈

Derfor spiller jeg på Aarhus Tigers damehold. Tigers er ikke bare en klub hvor man kun holder sammen på banen, vi er familie og familie passer på hinanden, vi griner og har det sjovt til alle træninger, vi forsøger at være en meget social klub, og det gælder alle hold hos Tigers – måske specielt for kvindeholdet, vi er jo piger på alle plan, så er der er plads til at man kan være sig selv uden filter.

😝

Hvis du vil møde Sussi eller nogle af de andre damer på holdet, så træner vi mandage 17.30-19.30 på Tigers Field, Engelundsvej 11, 8260 Viby J.

Billeder: Sussi Andersen og Casper Dalhoff