Aflysning af kamp mod Triangle Razorbacks

Vi må desværre meddele, at søndagens kamp den 22. juni mellem Aarhus Tigers og Triangle Razorbacks på Tigers Field er blevet aflyst. Aflysningen skyldes, at Triangle Razorbacks grundet en presset skadessituation ikke har haft mulighed for at stille hold til kampen.

Vi har haft en god og løbende dialog med Razorbacks om muligheden for at finde en ny dato, men på grund af et allerede presset kampprogram efter sommerferien har det desværre ikke været muligt at gennemføre opgøret på et senere tidspunkt.

Resultatet af kampen vil derfor officielt blive registreret som en 50-0 sejr til Aarhus Tigers.

Vi takker Triangle Razorbacks, DAFF og dommerudvalget for en konstruktiv proces i forsøget på at finde en løsning. Vi ser frem til at møde Razorbacks igen under bedre forudsætninger senere i sæsonen.