TIGER RUN 2025

Den 7. september afholder Aarhus Tigers’ Tiger Run – et sponsorløb, hvor de enkelte deltagere på 1 time skal løbe så mange omgange som muligt og samle penge ind.

50 % af pengene går til Psykiatrifonden, som gør en kæmpe forskel for mennesker og familier, der er ramt af psykisk sygdom – noget der betyder meget for Tigers familien at støtte op om.

Den anden halvdel går til Aarhus Tigers’ klub og udvikling af ungdomsholdene, så endnu flere kan blive en del af fællesskabet.

Så kig ud til en hyggelig dag på Tigers Field.