Aarhus Tigers er tilbage – skal du med?

Som startskud på vores efterårssæson holder vi åbne træninger på alle vores hold mandag og tirsdag i uge 31. Det vil være træninger hvor der er fokus på at få alle med, så har du gået med en lille drøm i maven om at gribe et touchdown eller lave et sack, så er det nu du har chancen.
Det eneste du skal have med er en drikkedunk, fodboldstøvler og sportstøj, så har vi resten.
Foruden vores åbne træninger holder vi også i uge 31 aktiv sommer, hvor drenge og piger i 3. til 9. klasse kan prøve amerikansk fodbold en hel uge, hver dag fra 9-15.
Lyder det som noget for dig? Skriv til sommer@tigers.dk og hør mere.