Tigers bestyrelse og HoF Komite ønsker Thomas Hytting og Kristian “Hightower” et stort tillykke med optagelsen i Tigers HoF og Class of 2021.
THOMAS HYTTING (1991 -2015)
Thomas er uden tvivl den spiller der har haft den længste aktive karriere i Tigers regi. Thomas var med helt fra starten af Tigers tilblivelse, op igennem 90’erne med hele 4 Mermaid Bowl mesterskaber, turen ned i 1. division og op igen, inden de sidste år blev på Tigers andet hold.
Thomas har aldrig været den største eller hurtigste spiller, men har med sine mange års erfaring og høje bund niveau kunne levere på banen fra kamp til kamp. Lars Nørskov husker specielt Hyttings trænings indsats, som noget helt specielt og de år Thomas agerede fullback for Lars, med et utal af frygtesløse blokeringer. Thomas må også siges at have haft en alsidig karriere, da Thomas vel har spillet alle positioner på banen.
Helle Seiersen har følgende at knytte til Thomas karriere: Jeg har kendt Thomas Hytting siden begyndelsen af 00’erne hvor min søn Emil Seiersen begyndte at komme i Aarhus Tigers først som flagspiller og senere som ungdoms- og seniorspiller. Hytting var en stabil, engageret og sjov træner i juniorafdelingen, og blev en af de afgørende faktorer for, at vi fik etableret en decideret ungdomsafdeling i klubben. Som træner for drengene, var han med sit gode humør, sit gå-på-mod og sin måde at takle drengene på, med til at skabe den helt rigtige holdånd – både i medgang og modgang. Hytting er ikke i besiddelse af nogen pædagogisk uddannelse, men ikke desto mindre, så drengene meget op til ham, sikkert fordi han så dem alle som et kollektiv og havde blik for, at de individuelt trivedes og fik gode oplevelser. Hytting har altid været ungdomsspillernes mand, da han var træner i ungdomsafdelingen. Han var med drengene i Italien og Skotland i europæiske flagturneringer, og det har helt sikkert været en fest. Hytting er og var der bare altid… Og jeg skal hilse mange gange fra min søn Emil og sige outside contain, outside contain, så ved alle hvad vi snakker om. Som mor til benævnte Emil, har jeg meget at takke Thomas Hytting – og de øvrige gutter omkring juniorholdene – for. Alt handlede om football og mangen er de gange hvor vi var ude til kampe i al slags vejr. Oftest på store græsmarker uden læ, og som jeg husker det, altid i regnvejr. Men hold op et sammenhold blandt – drenge, trænere og forældre. Det vil jeg aldrig glemme.
KRISTIAN “HIGHTOWER” (1999 – 2012)
Da vi startede for mange år siden, havde Hightower allerede spillet alt for lang tid. Selvom man godt kan spille i lang tid uden at gøre noget indtryk, er dette bestemt ikke tilfældet med Hightower! Han var en god spiller, bedre træner og endnu bedre Tiger.
Han var et rigtigt klubmenneske. Han deltog i alle arrangementer og var altid til stede i klubben. Han var til alle træninger og var altid den første. Som sådan, var han den første mange nye spillere mødte og han hjalp dem i udstyret med et smil. Han gav rigtigt mange en positiv første oplevelse med amerikansk fodbold.
Hightower har også givet mange deres første negative oplevelser med amerikansk fodbold, når han efter et par træninger ramte dem som et godstog.
Selvfølgelig blev han træner. Han var træner for U16-holdet, mens han selv spillede på U19-holdet. Han blev træner for U19, da han rykkede op som senior. Med ham som træner oplevede juniorholdet fremgang, og han var med til at træne holdet i finalen om danmarksmesterskabet i 2007. Senere blev han også DC for seniorholdet. Alle holdene, han trænede, havde en træner, der elskede at lære fra sig. Altid som assistenttræner. Det var helt okay, at andre fik de fine titler – Hightower ville bare gerne amerikansk fodbold.
Som spiller var der – næsten – ikke den position han ikke kunne spille. Den eneste mangel, han havde, var, at han kunne ikke sparke til bolden. Som han selv sagde: ”Jeg spiller jo det her, fordi jeg ikke kan (sparke til bolden). Han vil nok selv sige, at han ikke var hurtig nok til at spille Corner Back, og at han ikke havde mave nok til at spille O-Line. Og nej, han havde nok ikke været den bedste på de positioner, men han kunne spille dem uden at blive til grin. Hans naturlige position, og der hvor han var bedst, var Defensive End og Linebacker. I særdeleshed Linebacker. Hans blik for spillet gjorde, at han mødte Running Backs i hullet på Line of Scrimmage. Altid spillede han sin opgave og var det rigtige sted. I sidste kamp inden sommerpause på Vårkjærvej i 2012 var holdet presset på Linebacker. Hightower var egentligt gået på pension og hyggede sig med at spille Danmarksserie bold en gang om ugen, men som den klubmand han er stillede han op til den vigtige kamp mod Vejle, da han blev spurgt. Der gik ikke lang tid af kampen førend Jonn Matthews, der ellers ikke slynger om sig med roser, kom ud til træner Anders Bysted og sagde: ”Number 2 can ball! We need him in the game more.”. Der blev ikke mere kamp for Hightower, for senere i kampen fik han endnu en skade; han sprang akillessenen.
Desværre er det et rigtigt godt billede på Hightowers karriere som spiller – han var altid skadet og havde altid ondt, men han kunne ikke finde på at misse en træning eller en kamp, bare fordi han havde lidt ondt. Vi har ikke spurgt Hightower, om han vil i Hall of Fame. Han er for ydmyg til selv at mene, han hører til. Han mener nok selv, at han ikke har gjort noget ekstraordinært, fordi for ham var det ikke et aktivt valg – det var bare sådan det var!