De første 2-3 gange kan du prøvetræne gratis og derigennem finde ud af om amerikansk fodbold er noget for dig. Vi har udstyr du kan låne til prøvetræningerne.
Fortsætter du efter denne prøveperiode skal du være medlem af klubben og betale kontingent. Du kan så samtidig afgøre om du vil købe dit eget udstyr eller låne det gratis af klubben den første sæson.
Du betaler medlemskontingent i Aarhus Tigers – akkurat som i alle andre idrætsforeninger. På vores Klub Modul side (Medlemsportal) kan du se priser, betalingsterminer og tilmelde dig. Kontingentet betales med betalingskort (Dankort, Visa/Dankort, MasterCard mm.) og der trækkes efterfølgende automatisk kontingent på dit kort.
Kontingentet dækker træning hele året, som kan være en kombination af træning på græs, vintergræs, hal og styrketræning (varierer fra hold til hold). Jo tidligere på sæsonen du starter og jo flere af vore træningstilbud du benytter dig af, jo mere får du for pengene – og som bonus bliver du en bedre football spiller.
Har du spørgsmål til medlemskab og kontingent, så skriv til info@tigers.dk