Bliv spiller

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Drømmer du om touchdowns, vilde tacklinger og et fedt sammenhold?

Uanset din kondition, fysik eller dit kendskab til Football, så findes der en position til dig på holdet. Vores yngste spiller er 8 og vores ældste er over 40. Om du er helt ny og bare vil prøve lidt for sjov, eller tidligere elite-atlet der virkelig vil udfordres, så har vi plads til dig. Lad os hjælpe dig med at få en god introduktion til sporten, du kommer ikke til at fortryde det.

Til den første træning skal du medbringe:

• Træningstøj – enten indendørs (vintersæson) eller udendørs (ca. marts – oktober)
• En tandbeskytter (kan købes i klubben til første træning for kr. 30,-)
• Et par fodboldstøvler i udendørs sæsonen eller et par kondisko i den indendørs vintersæson.
Det øvrige udstyr kan du låne af klubben. Vi tilbyder 2-3 prøvetræninger, derefter skal du indmeldes i klubben.
Den første sæson kan du låne udstyr i klubben, derefter skal du købe dit eget. Mange af vore nye spillere køber dog eget udstyr efter nogle måneder i klubben – men det er ikke et krav. Vi hjælper selvfølgelig med vejledning i køb af nyt udstyr og man kan med fordel handle hos den lokale forhandler MVP Sports Gear, hvor man kan få rabat som Tigers medlem. Kontaktinfo: MVP Sports Gear ApS, J. P. Larsens Vej 11, 8220 Brabrand (hvor der er fysisk butik). Skriv til dem på info@mvpsportsgear.dk.

Hvis du på forhånd har en ide om hvilken position du ønsker at spille, vil du modtage træning i de grundlæggende tekniker for netop den position.

Vores medlemmer er fordelt på disse hold: Micro, Mini, Kadet, Develop, Junior, Senior Kvinder og Herre plus Flag.

Er du I tvivl kan du altid kontakte info@tigers.dk for råd og vejledning.