Nyt medlem af Tigers Hall of Fame

Mikkel Winther Hansen startede sin Tigers karriere i 2002 og har virket i sporten som ungdomsspiller og som seniorspiller, hvor Mikkel tillige nåede på A-landsholdet og var med til at vinde B-EM i Milano i 2013. Udover sin mangeårige spillerkarriere som blev indstillet efter 2014 sæsonen, har Mikkel i mange år fungeret som ungdomstræner på klubbens U16 hold, hvorfra mange unge talenter udviklede sig til meget dygtige seniorspillere med årene. Mikkels trænergerning har også bragt ham forbi Tigers NL hold, hvor han var med til at give Tigers NL hold en fast plads i NL slutspillet i en årrække.

Mikkel har utrætteligt arbejdet for at gøre Aarhus Tigers til en bedre klub og en bedre forening. Ingen af os glemmer den store indsats Mikkel lagde i at tjene penge til klubkassen, ved at afholde det ene skole-event efter det andet – og afvikle adskillige indtægtsgivende arrangementer i klubben. Altid med en smittende og ofte finurlig humor, altid vidende og velforberedt til enhver situation. Ikke mindst i de år, hvor Mikkel var med til at etablere Tigers i Elite Sports Akademi Aarhus (ESAA).

Tigers bestyrelse og Tigers Hall of Fame komité ønsker Mikkel et stort tillykke med optagelsen.

Tak til Ulrik “Farmer” for billedet.