Skrevet af Bo Thygesen, redigeret af Jon Haugaard, Brian Woodward og Mikkel Guldbjerg.
2001
Efter i mange år at have været en del af den danske elite, var der i 2001 stor tvivl om hvordan Tigers senior hold så ud. De havde i pokalturneringen, efteråret forinden, ikke være i stand til at stille en særlig stor trup, og de spillere der stod tilbage inden 2001-sæsonen, viste heller ikke særlig stor træningsiver. Der var helt frem til blot få dage før første kamp tvivl om Tigers overhovedet kunne stille hold, men et spillermøde fire dage før kampen resulterede i at 15 spillere stod klar til at tage turen til Frederikssund.
Kampen mod nyoprykkerne fra 1. division skulle vise sig at blive den tætteste kamp Tigers ville spille dette år. 8-8 stod der efter regulær spilletid, og da en kamp jf. NCAA-regelsættet ikke kan ende uafgjort, gik kampen i forlænget spilletid. Her formåede ingen af holdene at score, og da en af tigerne pådrog sig en alvorlig skade, og måtte hentes af ambulance, blev dommere og spillere enige om at stoppe kampen og godkende det uafgjorte resultat. Kort efter ventede Herlev Rebels på hjemmebane, og også det blev en tæt kamp, men uden en træner på sidelinjen til at holde overblikket, måtte Tigers indkassere et snævert 12-6 nederlag.
Kampene mod Oaks og Rebels gjorde det tydeligt, at Tigers mål for sæsonen ikke længere var at blive Danmarksmestre, men blot at overleve i National Ligaen. Det blev heller ikke bedre i de næste kampe, mod Roskilde Kings, Greve Monarchs og Copenhagen Towers der alle førte nederlag med sig på hhv. 48-0, 34-0 og 32-8, og bar tydeligt præg af at der manglede en overordnet koordinator.
Heldigvis meldte nye spillere sig under fanerne, og det blev sæsonens vendepunkt. Amerikanske Matt Langley, der var bosiddende i Aarhus, mødte op og overtog hurtigt QB-positionen. Tillige kom Jesper Elming tilbage, der året forinden måtte stoppe sin aktive karriere pga. en skade, og skulle agere offensive koordinator. Samarbejdet mellem Langley og Elming skulle hurtigt vise sig at bære frugt.
Mod Herlev Rebels, i den sidste kamp inden sommerferien, var der kommet nye boller på suppen. Selvom der ikke blev scoret i første halvleg, var Tigers tæt på flere gange, og at det havde lykkedes dem at holde Rebels fra at score var i sig selv en halv sejr. Desværre, kunne angrebet forsat ikke sætte point på tavlen i 2. halvleg, og da trætheden meldte sig, lykkedes det ikke forsvaret at blive ved med at stække Rebels angreb. Selvom holdet indkasserede endnu et nederlag, denne gang på 24-0, var der en positiv stemning i truppen, og efteråret tegnede sig mere positivt.
I efterårets første kamp kom Copenhagen Towers på besøg, og de positive takter fra forårets sidste kamp blev båret med over. Towers QB, Tarik Kahn, blev sacket hele 6 gange, og angrebet tilføjede selv 3 scoringer inden holdene gik til halvleg med stillingen 22-0, til Tigers. Hvor Tigers havde sat point på tavlen i 1. halvleg, gjorde Towers det i 2., og med blot 25 sekunder tilbage af kampen, ved stillingen 22-16, valgte Tarik Kahn selv at løbe bolden, som han havde gjort flere gange tidligere i kampen, men denne gang fumblede Tarik på mirakuløs vis bolden og Tigers’ Morten Faarup kunne erobre og sikre holdet en yderst overraskende sejr.
Kampen efter, imod Frederikssund Oaks, skulle formodentligvis afgøre hvem af de to hold der ville indtage ligaens sidsteplads. Efter den overraskende sejr over Copenhagen Towers, var humøret i truppen blevet undnu bedre og det reflekteredes i spillet på banen, hvor Oaks ikke blev levnet mange chancer. Tigers vandt 34-0 og havde hermed sikret sig hjemmebane fordel i et evt. nedrykningsspil. Til gengæld var der ikke meget at komme efter i de to efterfølgende kampe imod topholdene fra Roskilde og Greve, som hhv. førte til nederlag på 37-6 og 58-8.
Årets vigtigste kamp blev som forventet nedrykningskampen mod Oaks. Oaks var mødt talstærkt op, og var klar til revanche, men lige lidt hjalp det. Godt nok scorede Tigers kun 12 point, men da Oaks igen var ude af stand til at score, overlevede Aarhusianerne i National Ligaen, mens Oaks måtte en tur tilbage i 1. division.
På Junior siden skulle Tigers spille i den største junior turnering hidtil i DAFFs historie, hvor hele 9 hold var tilmeldt. Det blev til sejre over Holstebro Dragons, Herning Hawks, Copenhagen Towers og Triangle Razorbacks, som førte holdet til en Wild Card kamp mod Kronborg Knights, som Tigers tidligere havde tabt til. Dette blev også endestationen for Tigers junior-sæson anno 2001.
En af årsagerne til succesen tidligt i sæsonen var QB Niels Munk Pedersen (Vesterdal) og samarbejdet med WR Anders Andersen. Dette samarbejde så dog sin ende før efterårssæsonen, da Niels skulle på high school i Nebraska. Det betød at Kristian ” Hightower ” Rasmussen, måtte overtage rollen som QB.
Efter sæsonen blev en flok ungdomsspillere sendt på aktivitetsweekend via DGI, en weekend der skulle sætte fokus på foreningsarbejdet. Det udmundede senere i at Tigers stiftede et Unge Råd, hvor de enkelte deltagere skulle få mere indflydelse i Tigers. Et råd der på sigt skulle skabe kommende ledere og trænere i Tigers.
2002
For seniorholdet, startede 2002 træningen igen i januar, hvor der blev trænet indendørs i Marselisborg Atletik hal. Mange nye var kommet til for at prøve sporten og det tegnede godt. I marts var den endelige trænerstab på plads, og den bestod, foruden Jesper Elming som havde taget over i 2001 også af Rune Holmå, Niels Stærkjær og Bo Thygesen. I midten af april holdt Tigers camp med Avedøre Monarchs på Åhavevej og det viste at holdet havde en grundstamme af spillere der kunne blande sig med de bedste.
Tigers første kamp stod imod oprykkerne fra Herning Hawks, og det blev et brag af en kamp, der bølgede frem og tilbage. Afgørelsen kom først til allersidst, men desværre ikke til Tigers fordel. Selvom det blev til nederlag var både spillere og træneres forhåbninger steget gevaldigt. Dette kom ret ubelejligt for Copenhagen Towers, der blev sendt tilbage til ørestaden med et klækkeligt 48-14 nederlag. Sæsonens tredje kamp stod mod Avedøre Monarchs, som Tigers havde tabt til i træningskampen inden sæsonstart, og det blev da heller ikke til en sejr for Tigers der måtte se Monarchs vinde 19-7.
I årets første tre kampe havde Kasper Petersen spillet QB for tigerne og havde udfyldt rollen yderst acceptabelt, men med Niels Munk tilbage fra USA, var det oplagt at han skulle overtage QB positionen. Det passede også Kasper Petersen bedre, da han stilede efter en plads som WR på landsholdet, som han senere kom på.
I holdets første udekamp imod Roskilde Kings, der indtil nu var ubesejrede, var Tigers kommet på en hård opgave. I første halvleg fulgte tigerne rimelig pænt med, men i 3. quarter rykkede kongerne fra, særlig pga. en række turnovers fra Tigers. Tigerne formåede aldrig at finde fodfæstet mod Kings igen, og selvom de var det første hold til at score imod Kings i denne sæson, tabte de, 50-18.
I de efterfølgende to kampe, havde tigerne til opgave at sikre en solid afstand til nedrykningspladserne. Først Towers og senere Herlev Rebels blev slået hhv. 39-6 og 60-6, men årets højdepunkt for Tigers var helt sikkert det store brag mod Herning Hawks. Niels munk havde så småt fået styr på systemet efter de første tre kampe, og hans samarbejde med Jesper Elming var en stor succes. Selvom Tigers var bagud ved halvleg, sikrede de sig alligevel sejren med cifrene 27-22. Det betød også at bestyrelsen og trænerstabens målsætning om overlevelse i nationalligaen var indfriet.
Nu havde klubben i stedet mulighed for at sikre sig en semifinaleplads, og efter hele 7 kampe i foråret havde Tigers’ blot 4 tilbage i efteråret, inklusiv en evt. semifinale. Som forventet blev det til nederlag mod Avedøre Monarchs og Roskilde Kings på hhv. 41-0 og 27-0, imens efterårets tredje kamp, på trods af en skrabet trup, blev til en sejr over Herlev Rebels på 58-0. Dermed var semifinalepladsen en realitet, og her skulle holdet endnu engang møde Monarchs. Med undtagelse af 1. halvleg gjorde holdet en hæderlig indsats i nederlaget på 31-18 til de senere Danmarks mestre.
I junior rækkerne blev man mere og mere bevist om den såkaldte “Zulu effect”. Exponeringen af NFL kampe begyndte i de danske fjernsyn i 2000, da TV2 Zulu hver søndag startede med at sende kampe fra den professionelle Amerikanske liga (istedet for kun at sende Super Bowl engang om året). Udsendelserne blev præsenteret af Tigers Hall of Famer Claus Elming og medvært Jimmy Bøjgaard. Elming og Bøjgaard’s evne til at forklare om sporten kombineret med deres popcorn gumlen, sjove kemi og battle under de lange reklame pauser, gjorde udsendelserne til et stort hit blandt de unge drenge, så flere ville prøve kræfter med sporten og hermed fulgte en øget spiller tilgang til klubber rundt om i Danmark og ligeså til Tigers.
2002 var nemlig det første år Tigers kunne stille med et U16-hold til turneringen, som skulle afvikles inden U19 sæsonen, der først skulle starte til juli. U16 spillede en række seværdige kampe, og kvalificerede sig til semifinalen hvor de desværre måtte se sig slået af Triangle Razorbacks.
U19 havde det til gengæld anderledes svært. Holdet løb ind i flere store nederlag, og måtte se to kampe blive aflyst da modstanderne ikke kunne stille hold. Som sæsonen gik, blev holdet bedre spillet sammen, og vandt i efteråret to kampe, inden de drog til Holstebro hvor de indkasserede sæsonens sidste nederlag.
2003
Grundet sin uddannelse måtte Jesper Elming desværre trække sig som cheftræner, og det blev en prioritet for klubben at finde en ny til at overtage rollen i 2003. Valget faldt på Benny Kristensen der i midten af 90’erne havde spillet QB for Tigers og bag center i MB VII.
På den anden side af bolden skulle Brian Simonsen stå med ansvaret. Han havde netop bosat sig i Aarhus, og havde en fortid som juniorspiller i Odense Swans, men studerede nu på Aarhus Universitet, og ville, i stedet for at spille, prøve kræfter med trænerposten.
Zulu-effekten forsatte, og den store eksponering af amerikansk fodbold, gjorde at der, ligesom i 2002, var et stort fremmøde af nye der gerne ville prøve kræfter med sporten. Det betød at der i marts måned stod over 50 spillere til træning, og det førte noget optimisme med sig.
I sæsonens første turneringskamp tabte Tigers i overtid til Frederikssund Oaks, 6-0, men hvad værre var at Niels Munk havde pådraget sig en alvorlig skade. Det betød at holdet blev løbet over ende i træningskampen mod Tyrasö Royal Crowns, ugen efter. Bedre blev det ikke i årets 2. kamp, på hjemmebane mod Copenhagen Towers, da Tigers igen skulle lide et snævert nederlag.
Således skulle Tigers pludselig ud og nedjustere forventningerne om at kvalificere sig til finalen, til i stedet at undgå nedrykning. Det blev en hård opgave der viste sig umulig, da holdet efter 9 nederlag og blot én sejr over Herning Hawks, for anden gang i klubbens historie måtte en tur i 1. Division.
På juniorsiden blev sæsonen skudt i gang med en camp og en forældreaften i marts måned. U16 havde et fabelagtigt år med Niclas Klixbüll i spidsen, og gik ubesejret gennem den regulære sæson. I semifinalen, mod de forhåndsudnævnte mestre, Herlev Rebels, hev holdet en vigtig sejr hjem, men måtte i finalen, Future Bowl II, se sig slået med cifrene 12-8, af et velspillende Copenhagen Towers hold.
Desværre havde U19 ikke helt den samme succes. Holdet endte med 5 sejre og 3 nederlag, men da både Triangle Razorbacks og Varde Maniacs hver havde vundet 7 og blot tabte en enkelt, måtte Tigers se til fra sidelinjen da semifinalerne blev afviklet.
2003 blev også året hvor Morten Glenthøjs hårde arbejde førte til oprettelsen af Aarhus Tigers Cheerleading. Cheerleaderne deltog i stort set alle juniorkampe igennem sæsonen, og de godt 15 piger var under kyndig vejledning af Sandra Sencindiver. Afdelingen deltog også til DM i foråret, og vandt DM i cheerdance for juniorer.
2004
Efter et år ude af sporten vendte Jesper Elming tilbage på træner posten som Head Coach i 2004, hvilket i sig selv gav en positiv stemning i spillertruppen. Brian Simonsen var også at finde på sidelinjen igen og de to blev suppleret af Palle Schriver som tidligere havde haft en aktiv karrierer i Tigers uniformen.
Håbet for sæsonen var at vende tilbage til den fornemste række ligesom Tigers havde præsteret tilbage i 1994, men selvom Tigers havde nogle solide stamspillere som Tobias Edvardsen, Thor Mikkelsen, Jan Holm, Farmer og tilbagevendte Jakob Vingren på den defensive side af bolden og Glenthøj, Blom og Kasper Petersen på den offensive side var det desværre ikke nok.
Sæsonen startede med en solid sejr over Esbjerg Hurrricanes på 42-6 og efterfølgende 14-0 mod AaB 89ers. De to sejre var kommet til på et solidt running game og et balanceret defense. Angrebet viste dog i mangel af en decideret QB svaghedstegn i kastespillet, som gjorde det endimensionelt og en hindring i de resterende kampe. Derfor blev det også til to tabte kampe imod Herlev Rebels på 34-0 og 8-0 på Åhavevej. Lidt oprejsning blev det til imod Hurricanes på hjemmebane med 34-21 inden opgøret imod Triangle Razorbacks.
Rivalopgøret imod Razorbacks skulle vise at magtbalancen i Jylland var flyttet til Vejle. Triangle var anført af nr. 4 QB, Peter Worm og playmaker Christian Worm. Tigers lagde på dagen ud med at score de første 6 point, men det blev også dagens eneste for Tigers. For på det efterfølgende Kickoff return tog nr. 9 Christain Worm bolden helt til Tigers endzone og her stoppede nr. 9 ikke for Christian satte yderligere 21 point på tavlen til en overbevisende 41-6 sejr og hermed også oprykning til Nationalligaen for Razorbacks. En detroniseret Tigers trup måtte erkende at nivauet ikke var til mere end 1. Division og en genopbygning måtte være vejen frem for at komme tilbage til National ligaen.