Class of 2018

Niclas Klixbüll

Niclas 1-1_edited1

 

Spiller

2 0 0 0 – 2 0 1 4

Niclas startede sin football karrierer tilbage i 2000 på Tigers nyopstartede 5 mod 5 flag football hold, hvor Niclas i 2001 var med til at vinde Flag Bowl II. Sideløbende med Flag football i 2001 tog Niclas springet til junior tackle football. Her blev Niclas, der havde en eminent forståelse for spillet en yderst vigtig brik på Tigers junior hold op igennem årene både på og udenfor banen. Efter oprykning til senior truppen i 2006 udviklede Niclas sig både som leder og spiller i trit med at Tigers trup gik fra 1. division til National ligaen og i 2014 fik sølvmedaljer i MB XXVI. Niclas blev også i en årrække på 10 år en del af både Junior og senior landsholdet og Landstræner Lars Carlsen fik følgende indtryk.

Niclas Klixbüll – et navn der er kendt af mange med interesse for amerikansk fodbold fra 2000 og frem, ikke mindst på landsholdsniveau, hvor Klixbüll spillede på både U19-landsholdet og A-landsholdet, og hvor navnet Niclas Klixbüll, eller bare ”Klix”, var synonymet med nr. 19 – det nummer ”Klix” spillede næsten alle sine landskampe i.

”Klix” er registreret for i alt 11 officielle U19-landskampe og 8 A-landskampe, og nåede at være kaptajn i flere af kampene. Han var med på U19-landsholdet mens vi stadig ledte efter den rigtige formel, og hvor holdet havde det svært i mange kampe, og hvor det ikke blev til mange sejre – men, han var også med til Danmarks største bedrift indtil nu, nemlig da A-landsholdet den 7. september 2013 på Velodromo Vigorelli i Milano vandt finalen i B-EM over hjemmeholdet Italien med 49 – 29.

Som spiller var Klix en spiller med stor football intelligens, hvilket gjorde ham til en meget værdifuld spiller, uagtet han ikke var den største eller den stærkeste – han vidste altid hvordan han bedst fik det optimale ud af hvert enkelt spil. Han spillede altid for holdet – hvis det betød han skulle blokere for at andre kunne score, så gjorde han altid sit bedste, og med engagement og vilje blokerede han ofte spillere meget større end ham selv. Som receiver var han fantastisk til at gøre sig selv lige præcis så meget fri, at bolden kunne kastes til ham, og hvis det var bare nogenlunde indenfor hans rækkevidde, så blev den grebet.

Han var også meget værdifuld udenfor banen, da han altid hjalp de andre på holdet med at føle sig tilpas og en del af holdet, og han gik forrest til træning med engagement og dedikation, og pressede på den måde de andre spillere til at følge med – han har uden tvivl en stor andel i de sejre A-landsholdet har opnået i de kampe han spillede på holdet.

Som head coach i alle de landskampe Klix spillede, både på U19-landsholdet og på A-landsholdet – var det altid en fornøjelse at have Klix med på holdet.

U19-landshold – 11 kampe

– U19 EM 2004 Moskva (#19) – 4 kampe

– U19 NM 2005 Stockholm (#19) – 2 kampe

-U19 EM-kval 2006 (#19) – 1 kamp

-U19EM 2006 Stockholm (#19) – 4 kampe

A-landshold – 8 kampe

-B-EM 2013 (#19) – 3 kampe

-4-helmets 2012 (#12) – 2 kampe

-B-EM 2009 (#19) – 3 kampe

 

Hanne Henriksen

Hanne-5_edited1

 

Bidragsyder

MEDIC

1 9 9 6 – 2 0 0 3

Hanne var i 1996 en af græsrødderne der bragte Medics på sidelinjen i Tigers. Hanne var med ved stort set alle senior holdets kampe i Tigers indtil 2003. Hanne deltog også som Medic på det danske junior landshold i en årrække og bragte den erfaring med sig til Tigers, som hun gav videre til de nye Medics i klubben.

 

Lars Nørskov

Lars Kristensen 2_edited1

 

Spiller

1 9 9 3 – 1 9 9 7

Lars startede med at spille Football i 1993 og kom fra en glorværdig karriere inden for Atletik. Lars var utrolig stærk og er en af de hurtigste danske spillere der har spillet Football i Danmark. Lars spillede RB og deltog i Mermaid Bowl VII i 1995 som Tigers desværre tabte til et stærkt Towers mandskab. Lars havde sin bedste sæson i 1996, hvor han præsterede at score hele 20 Touchdowns i 8 kampe. Desværre måtte Lars indstille sin karriere i starten af 1997 grundet en skade.

 

Torben Petersen

ScreenHunter_74 Mar. 30 23.26_edited1

 

Bidragsyder

FORMAND – SPILLER

1 9 9 5 – 2 0 0 0

Torben har selv spillet football i mange år og startede sin spiller karriere i Sønderborg Patriots og var med til at vinde Mermaid Bowl med Tigers tre gange. Torben udmærkede sig primært som bidragsyder ved at overtage posten som formand for Tigers i 1995 og føre Tigers ind i de tre gyldne år 1998 til 2000 hvor Aarhus Tigers var holdet i Danmark man skulle slå. Torben udmærkede sig med at sætte gang i en masse aktiviteter der kunne skaffe klubben kapital, som blev brugt til at få kvalificerede Amerikanske imports til klubben, der kunne løfte Tigers til et hold der kunne deltage på niveau med de Europæiske tophold over en treårig periode.