Polterabend

Spil amerikansk fodbold til jeres polterabend arrangement.

Ser I NFL på TV og drømmer om at kaste den perfekte bold? Brænder du efter at tackle din bedste kammerat ud over sidelinien? Eller har du altid vidst, at du griber mindst lige så godt som de bedste receivers i NFL? Så skal I prøve amerikansk fodbold hos Aarhus Tigers.

Et polterabend arrangement hos Aarhus Tigers varer ca. 2-2,5 timer inkl. omklædning. Vi har gode klub- og omklædningsfaciliteter, så I har mulighed for bad og omklædning inden I skal videre. Efter arrangementet kan I puste ud og slappe af på Aarhus Tigers idrætsanlæg, og måske nyde lidt koldt at drikke inden jeres arrangement bringer jer videre.

Aarhus Tigers stiller vores erfarne instruktører til rådighed for jer under hele arrangementet. Instruktørerne vil få jer i det rigtige udstyr og give jer en grundig instruktion. De mest basale regler og vejledning i sikkerhed på banen gennemgås, så I kan få en fed og sjov dag med amerikansk fodbold.

Efter opvarmning tager vi jer igennem en række øvelser, hvor I får prøvet at kaste, gribe, tackle og blokere. Der er garanti for at få beskidt tøj og måske også et par blå mærker man kan vise frem senere på byturen. Men mest af alt, er der garanti for en fed oplevelse 🙂

Arrangementet slutter af med en lille kamp, hvor I spiller mod hinanden. Instruktørerne agerer trænere for hvert sit hold og kommer med taktiske input til jer under kampen.

Aarhus Tigers afholder polterabend arrangementer fra april – oktober. For nærmere information samt bookning af arrangement kontakt os på event@tigers.dk