Firmaevent

Hold et spændende firmaevent hos Aarhus Tigers

Invitér medarbejdere, kunder eller samarbejdspartnere til at prøve amerikansk foldbold. Hvad enten det er et teambuilding arrangement, et alternativt salgsmøde eller en ryste-sammen-begivenhed, så vil nogle timer med amerikansk fodbold være noget der huskes længe.

Aarhus Tigers stiller vores erfarne instruktører til rådighed for jer under hele arrangementet. Instruktørerne vil få jer i det rigtige udstyr og give jer en grundig instruktion. De mest basale regler og vejledning i sikkerhed på banen gennemgås, så I kan få en fed og sjov dag med amerikansk fodbold.

Efter opvarmning tager vi jer igennem en række øvelser, hvor I får prøvet at kaste, gribe, tackle og blokere. Der er garanti for at få beskidt tøj og måske også et par enkelte blå mærker 🙂

Arrangementet slutter af med en lille kamp, hvor I spiller mod hinanden. Instruktørerne agerer trænere for hvert sit hold og kommer med taktiske input til jer under kampen.

Tigers klubfaciliteter giver mulighed for at I kan slutte af med spisning af medbragt eller bestilt mad, eller bare en kold øl/sodavand.