Skrevet af Brian Woodward, Kelvin Varst og Bo Thygesen redigeret af Mikkel Vinther og Peter Friis.
2005
Sæsonen startede med nyheden fra Aarhus Kommune, om at tigrene fremover ville få fuld adgang til klubhusfaciliteterne, hvilket betød at den lokale fodboldklub, IF Posten, som Tigers i flere år havde delt baner med på Åhavevej, skulle dele det store mødelokale, køkken og kontor faciliteterne med Tigers.
Dette nye arrangement var en lille, men betydelig forbedring i retning af at skabe mere social aktivitet og sammenhængskraft i klubben. Ikke mindst betød det et bedre sportsligt miljø for juniorspillere og deres forældre, og nye der havde interesse i at starte til amerikansk fodbold. I de fem år, der ville følge, blev der taget endnu større skridt for at dyrke klubkulturen.
På banen begyndte seniorsæsonen med en coaching-ændring, da Palle Schriver overtog roret for en Tiger trup, der endnu engang håbede på en tilbagevenden til NL.
Holdets udsigter var lovende. Foruden den solide kerne af tilbagevendte defensive spillere fra 2004 blev angrebet igen ledet af QB Niels Munk Pedersen, som var vendt tilbage fra sit College-ophold og en stor, aggressiv OL-gruppe, hvilken omfattede Ulrik “Farmer” Fristed, Troels “Chewie” Rytter, Claus Olesen, Jesper Jonassen, Bjørn Dahl, Thomas Bager og Jørn Roger Bach.
På trods af en solid og erfaren spillertrup nåede 2005-sæsonen aldrig rigtig det højeste gear. Med Vejle i NL blev den nye, lokale rival Horsens Stallions. Sæsonen blev hurtigt et kapløb mellem de to hold for at se, hvem der kunne kvalificere sig til at spille i kvalifikationsspillet til NL. Århus vandt det løb og hermed hjemmebanefordel, da de skulle møde Aalborg 89’erne i 2005-kvalifikationsspillet. Tigrene var store favoritter, men kampen sluttede i et overraskende nederlag og en skuffende slutning på 2005-sæsonen.
I løbet af sæsonen kom der en række nye spillere til klubben, herunder Thorbjørn Nielsen, Anders Arnfast, Jesper Christensen og American Brian Woodward (United States Coast Guard Academy), som ville sætte deres præg på tigrene i mange af de følgende sæsoner.
I juniordivisionerne spillede U19 i 11-mand JNL og U16 i 9-mand-turneringen, men begge holds sæsoner var præget af turbulens. Den tidligere NL head coach John Lawson startede sæsonen som junior HC med Kristian “Hightower” Glintborg og Dan Nielsen som assistenter.
Tidligt i sæsonen måtte Lawson rejse tilbage til USA, og det blev i stedet Thomas Hytting, som overtog rollen som HC med hjælp fra Ulrik “Farmer” Fristed, Brian Woodward, Bjørn Dahl og Niels Munk. I maj måtte U16-holdet dog trække sig fra ligaen på grund af manglende spillere, og U19 endte ud med at have en svær og ustabil sæson.
2006
Generelt var årene 2004-2007 nogle af de hårdeste i Tigers’ historie. Klubbens tidligere succes havde givet et økonomisk efterslæb, som klubben efterfølgende ikke havde formået at komme til livs, hvilket betød, at klubben var tæt på kollaps i 2006. Medlemsantallet var i bund, faciliteterne på Åhavevej var mildest talt under al kritik, og klubben blev endda placeret under økonomisk tilsyn af DAFF for at forhindre en total konkurs. Trods denne triste situation ville 2006 sæsonen bringe flere lyspunkter.
På seniorholdet forsatte Palle Schriver som Head Coach med Thor Mikkelsen som Defensive koordinator. Kernen på både angrebet og forsvaret var tilbage, og den offensive linje havde endnu engang mange års erfaring på bagen. Tidligere ungdomsspillere som Rune Holmaa vendte tilbage for at forstærke et allerede hårdtslående forsvar. WR Anders Andersen var også at se i Tigers trøjen igen efter sit ophold hos Braunschweig Lions i Tyskland. Dette forstærkede et receiver-korps, der allerede omfattede en ung Niclas Klixbull og erfarne Brian Woodward, hvilket gav Niels Munk Pedersen tre solide mål at kaste til. Angrebet blev forankret af et offensivt backfield med Thorbjørn Nielsen.
Holdet cruisede igennem de fleste af sæsonens kampe, og selv om de ikke gik ubesejrede, havde de kun få problemer med de fleste første divisionsmodstandere – især når hele holdet deltog. Sæsonen sluttede med en NL-kvalifikationskamp mod Horsens, som tigrene vandt, hvilket betød en tilbagevenden til NL efter tre års fravær.
I løbet af sæsonen kom der mange nye til og et andet hold blev etableret ved hjælp af trænerne René Sørensen og Ole Jørgensen. Et andet hold, der konkurrerede i den laveste danske division, som hjalp nye spillere med at få praktisk erfaring og ville sikre en pipeline af nye spillere for fremtiden.
U19 holdet, ledet af HC Brian Simonsen og assistenterne Morten Sehested, René Sørensen, Farmer og Woodward spillede 9-mands football i 2006.
2006 var også året hvor Peter Friis overtog formandsposten i klubbens bestyrelse, efter at have været primus motor i flag afdelingen. Peter fik gennemført en række administrative forandringer, der hjalp klubben med at komme tilbage på sporet og på sigt blive en af de stærkeste og mest stabile danske klubber.
2007
I vinteren 2006 var bestyrelsen begyndt at få klubbens økonomi tilbage på sporet, seniorholdet var vokset anseeligt, og en ambitiøs plan blev sat i gang for at styrke juniorafdelingen. Disse var blandt andre grundene til, at klubben besluttede sig for at gå på jagt efter en træner fra USA.
Efter flere drøftelser med flere kandidater faldt valget på Edwin “Obi” Hopper. Coach Obi var officielt pensioneret og ledte efter en ny footballudfordring og syntes begejstret for at påtage sig et europæisk trænerjob. Obi præsenterede en solid playbook, vision for klubben og et CV med adskillige highschools og college head- og assistent jobs, herunder en kort periode med San Francisco 49ers og endda anbefalingsbreve fra top NFL-trænere.
Målet for sæsonen var en 5-5 rekord, og forventningerne var høje for den nye sæson og nye træner.
I de få måneder frem til starten af sæsonen begyndte disse håb dog at forsvinde. Fjorten af de 22 startere forlod holdet inden sæsonstarten af flere grunde, der spænder sig fra nye job til skader og “pensionering”. Coach Obi arvede hermed et decimeret hold, hvoraf mange havde mindre end et års spillererfaring. Samtidig levede coach “Obi” ikke op til forventningerne hverken som træner eller leder.
Da sæsonen startede, førte denne kombination til en komplet fiasko og en af de værste sæsoner i Tigers’ historie. Coach Obi blev fyret blot et par kampe før sommerpausen, og OC Palle Schriver overtog holdet resten af året. Sæsonen endte med en 0-10 rekord og en direkte nedrykning til første division.
I kontrast til NL holdets sæson blev U19 holdets, anført af QB Mathias Lilhauge en stor succes, som bragte holdet helt til Junior Bowl XVI på Farum Park. Desværre formåede spillerne sammen med HC Brian 9Simonsen og assisterende trænere Tommy Kjærsgaard, Kristian “Hightower” og Morten Sehested ikke at tage trofæet med til Aarhus, da det erfarne Herlev Rebels hold var en for stor mundfuld.
2008
Sæsonen drejede sig kun om at få genopbygget og vendt udviklingen. Forventningerne til seniorholdet var lave, og HC Palle Schriver valgte ikke at forsætte på posten efter det miserable 2007. Derfor var Fokus lagt på at få inkorporeret så mange grundlæggende færdigheder og give noget erfaring til de nye spillere, der var kommet til.
Før starten på sæsonen 2008 genopstod de finansielle udfordringer for tackle- og flag-afdelingerne. Så Tigers’ cheerleading-afdeling bidrog derfor i den periode betydeligt med økonomisk støtte til at få den totale klubs budget i balance.
Kort før sæsonstart informerede Aarhus kommune om at banerne og klubhuset på Åhavevej skulle fjernes, og arealet i stedet skulle laves om til en stor motorvejstilkørsel og være en del af den fremtidige Marselistunnel. Så Tigers’ fremtidige værested var usikker og kommunens første tanker var i 2010 at flytte Tigers til nogle baner lidt nord for Aarhus i byen Lystrup, hvilket bestemt ikke var i Tigers’ interesse, da mange af medlemmerne kom fra Aarhus centrum og Viby området.
Et par andre nyheder kom op til overfladen før sæsonstart. Landstræner og sportschef Lars Carlsen havde valgt at flytte sin familie fra Helsingør til Aarhus for at starte på en frisk, og Lars var meget interesseret i at hjælpe Aarhus Tigers med at finde en ny trænerstab og assistere med genopbygningen af Tigers. Et par tidligere Tigers spillere som Dennis Mølgaard Jensen og Anders Bysted Christesen havde valgt at tiltræde i trænerstaben, ligesom nytilkomne Kelvin Varst ville bidrage som træner. HC blev Brian Woodward, der havde valgt at lægge støvlerne på hylden.
Med hjælp fra Lars Carlsen var det muligt for trænerstaben at lave en gennemgribende sæsonplan og sætte en ny playbook sammen. Startende QB for sæsonen blev den ny oprykkede unge Mathias Lilhauge, som var et produkt af Tigers ungdomsprogram og en del af det danske U19 landshold. Sæsonen fik en god start med klubbens første sejr i halvandet år ved at besejre Esbjerg Hurricanes i et tæt opgør der endte 21 – 20. De efterfølgende to udekampe henholdsvis imod Herning Hawks og Horsens Stallions endte med nogle tætte nederlag. Tigers fik dog revanche 14 dage senere da Stallions kom på besøg på Åhavevej med en sejr på 28 – 21. Inden sommerpausen rendte Tigers ind i den velkendte eksamens- og ferieperiode og dette betød, at flere spillere faldt fra til de sidste to kampe. Det blev dog trods frafaldet til både sejr over Esbjerg, og Skive Gators i overtid på 3 – 0.
Efter sommerpausen vandt Tigers tre af de sidste fire kampe med relativ lethed anført af en offensiv linje, som begyndte at harmonere foran et par solide running backs i Mads Glahn og Thorbjørn Nielsen. Tigers defense, som var anført af LB Stefan Bundgaard Meyer og Ronnie “Race” Andersen, tillod kun 26 point i sejrene over Kolding Guardians, Skive Gators og Herning Hawks. Den regulære sæson endte med et tæt nederlag til AaB 89ers. Tigers endte hermed på en 8 – 2 record og havde kvalificeret sig til at spille mod Slagelse Wolfpack fra 1. Div. Øst-puljen om retten til at deltage i oprykningsslutspillet til Nationalligaen. Det blev dog endestationen, da Tigers-mandskabet rendte ind i en lussing på hele 48 – 0 og hermed forbliven i kvalifikationsligaen.
Tigers U16 hold gjorde sig også godt bemærket med en 7 – 3 rekord for sæsonen, hvorimod Tigers U19 hold havde en svær sæson, hvilket måske også kunne skyldes at alle modstandere lå på Sjælland med lange transport dage til følge til udekampene.
2009
Efter 2008-sæsonen valgte Brian Woodward at stoppe som head coach. Dette betød, at positionen som head coach i 2009 blev en delt opgave imellem Kelvin Varst og Dennis Mølgaard Jensen, hvor Kelvin tog sig af de administrative opgaver omkring holdet, inklusiv de offensive forpligtelser. Dennis forvaltede planlægningen og udførelsen af den praktiske træning. Defensiv Back coach Anders Bysted Christesen vendte også tilbage i 2009 og påtog sig en mere prominent rolle i trænerstaben.
Sæsonen startede med tre udekampe, den første imod Frederikssund. Forventningerne var høje op til den første kamp, men Tigers’ angreb levede ikke op til disse. Trods en respektabel defensiv indsats endte kampen skuffende med et nederlag på 17 – 6. Den efterfølgende uge fik trænerne sat en gameplan sammen, som fik spillet til at glide bedre den følgende weekend, som resulterede i en snæver sejr på 13 – 12 over Hawks i Herning. I Tredje kamp kunne Tigers hive en sikker 35 – 0 sejr med hjem til Aarhus fra Kolding.
Årets hjemmekampe ville blive de sidste på Åhavevej, og den første skulle stå imod trænerne Dennis og Anders’ tidligere klub Horsens Stallions, hvilket blev afspejlet i den trash talk som der blev delt ud af igennem kampen. I de tre uger op til Horsenskampen havde Tigers angreb fortsat med at arbejde på at få et hurtigt kastespil på plads, som blev hjulpet på vej af gæstetræner Brian Simonsen. Trænertruppen startede også med at arbejde mere strategisk med video, og 2009 blev den første sæson med et udvidet videoarkiv. Den ekstra tid og indsats gav pote, da Tigers kunne hive deres anden storsejr hjem med cifrene 42 – 0 den 31. maj.
Med både angrebet og forsvaret oppe at køre dominerede Tigers igennem hele juni måned. Den 6. slog Tigers Amager Demons hjemme med 35 – 14 i en kamp anført af runningback Anders Høeg i et aggressivt løbeangreb og et godt kørende kasteangreb orkestreret af Mathias Lilhauge. Den 14. stod Odense Swans for tur i en udekamp, som aldrig rigtig blev tæt. Igennem kampen bestod de fleste spilkald udelukkende af simpel zone og counter runs, men det som kampen bedst vil blive husket for, var Lilhauge’s vanvittige end zone “flip” TD, som bragte kampens endelige resultat op på cifrene 30 – 0. Den følgende weekend, i den sidste kamp inden sommerpausen, kunne Tigers relativt let besejre Copenhagen Tomahawks med 36 – 6 på Åhavevej. Efterårets to kampe blev til 1 sejr og et snævert nederlag på 6 – 0 til 89ers, hvilket resulterede i en 7 – 2 sæson og hermed retten til at deltage i oprykningsslutspillet. Her ventede Amager Demons som gik hen og vandt retten med en smal sejr på 17 – 14, så Tigers måtte blive i 1. division.
U16 havde en god sæson med 5 Sejre og tre nederlag, hvorimod U19 holdet i stedet kunne indkassere 6 nederlag og 3 sejre.
