To sejre ud af fire mulige

DS holdet lagde ud i den forgangne runde med torsdag at tage til Horsens og hjembringe en sejr på 36 – 6. Endnu engang gjorde Marco Rysgaard sig bemærket med hele 3 Touch downs og tilbagevendte Jon Matthews fulgte trop med flere gode aktioner, heriblande kampens første TD på et pick 6.
U19 som har haft en svær sæson var samme dag på en hård opgave i Esbjerg, hvor de desværre kun kunne stille 8 spillere til kampstart. De formåede dog at hænge på igennem hele kampen og de trætte spillere kunne tage hjem til Aarhus med et snævert nederlag på 12 – 8.
Lørdag var U10/12/14 til et godt stævne i Horsens og NL holdet kunne senere på dagen tage imod Frederikssund på Tiger Field. Tigers fik en sløv start på kampen og formåede først at sætte point på tavlen i 2 qtr. men så var det også som om at de vågnede op. Specielt Isaiah og Ricky formåede at flytte bolden ned af banen til en halvlegs føring på 16 – 6. I anden halvleg bidrog flere af Tigers spillere til point høsten og specielt Hjalmar Nielsen gjorde sig bemærket. Slutresultat 48 – 18 og en vigtig sejr, som placere Tigers på en femte plads i den nuværende stilling.
U16 kunne søndag tage imod Triangle Razorbacks og der var lagt op til en tæt affære. Det skulle også vise sig at blive realiteten, da de to hold fulgtes god ad igennem hele kampen. Med 1 minut tilbage på kamp uret fik Tigers muligheden for at tage sejren hjem, men Razorbacks formåede at intercepte bolden til sidst og kunne knæle kampen ud med en sejr på 16 – 12. Kommende weekend er der ingen af Tigers hold der skal i aktion, men weekenden den 15/16 Juni er der igen fuldt program.